Bindings

På denne vandring bindes krop og landskab sammen med en livline. Jeg bevæger mig fra sted til sted sammen med andre og alene, i vante mønstre gennem landskabet og med nye bevægelser i kroppen. Inden vandringen har deltagerne introduceret mig til ruter, de kender, som vi nu vil følge med ‘linedansen’. Dette er blevet til en sammenhængende rute, der starter nær Sønderstrand, går langs kysten, forbi havnen, gennem Kirkemilen Nord og slutter på Højenstrand ved Vesterhavet.

En gang i timen over 12 timer tages livlinen i brug, som en måde at binde deltagerne sammen på og få berøring med naturen. Livlinen bliver en kompagnon på vandringen, sammen med børn og voksne skagboere og min mor, som har slægt i Skagen. Vandringen er et eksperiment, som undersøger, hvordan stedets ånd og kroppens energi kan forbindes.

Antropolog Tim Ingold (2011) beskriver naturens virkning på mennesker således: “To feel the air and walk the ground, is not to make external, tactile contact with our surroundings but to mingle with them. In this mingling, as we live and breathe, the wind, light, and moisture of the sky bind with the substances of the earth in the continual forging of a way through the tangle of lifelines that comprise the land.” I BINDINGER udgår vi fra naturen – og indgår i den, for at mærke forbindelse på egen krop og i fællesskab.

Koreografi, dans & film: Julie Schmidt Andreasen
‘Life-line’ tekstil kunst: Julia Kalache
Musik: Jakob Schmidt Andreasen
Fotografi: Maja Nydal Eriksen
Tak til:
Børnehaven Fyrrekrat
Skagen OK og Motion

A 12 hours choreographic walk live-streamed every hour 6.9.2021 www.facebook.com/walkinglandscapes
Mentoring, Research feedback & Support: internationale artists group ‘Year of Making’ via Clarence Mews i London, 2021
Link: https://www.metropolis.dk/julie-schmidt-andreasen-skagen/
Filmscreening: Kulturhus Kappelborg May 2022
Workshop for invited children 10-12 years: 6th of September 2022
Produced by: Metropolis – Københavns Internationale Teater, 12 municipalities, Nordea-fonden

Linen binder krop og landskab sammen.
I den strækkes og bevæges kroppen,
som danner formationer i landskabet.

Jeg lander hvert sted, jeg vandrer til.
Åbner øjnene til lyden af bølger – og hvad der ellers er.
Mærker forbindelsen til jorden.

Vandringen forbinder de medvirkendes tidligere erfaringer
med nye koreografiske oplevelser i landskabet.